Dag 6

Dagen i skal tilbringes på Istrien, den store halvø nord for Rijeka.

Kør nordpå til Rijeka og herfra mod Matulji, som I kørte igennem, da I kom fra Slovenien. Kør nu i stedet mod Pula

. Vejen går igennem en gebyrpligtig tunnel, men da prisen også her er i omegnen af en 10'er, er det jo ikke noget problem.

Circa 20 km efter tunnelen går der en sidevej ef mod Pazin, brug en 1 time eller 2 på at besøge den lille by.

**       Pazin

Kør efter borgen, der er i reglen ingen problemer med at finde en P-plads her.

Selve borgen, som er en typisk middelalderborg og den største på Istrien, er et besøg værd, men byens hovedattraktion, hulen Pazinska Jame, ligger nedenunder borgen. Her forsvinde floden Pazincica ind i klippen i et svimlende svælg, og efter sigende er det dette syn, der inspirerede Dante til Inferno i sin Guddommelige Komedie.
"Hvem her drages ind, lades alt håb ude"

Dantes Inferno
Hernede forsvinder floden direkte ind i klippen.

Kør nu videre mod Pula, vejen er ikke særligt ophidsende, til gengæld går det rimelig hurtigt.

Parker så tæt som muligt på amfiteatret, der er i reglen masser af pladser, og byens centrum ligger i gåafstend.

****   Pula

Løs billet og besøg det største amfiteater udenfor Italien, som med sin længde på mere end 130 m nok kan tage pusten fra de fleste.

Amfiteater
Man kan nemt bruge endog meget lang tid i denne fantastiske kulisse, én ting man ikke må glemme, er kælderen under hele anlægget, gå derned.

Oliefabrik
Hernede støder man på en større historisk gennemgang af stedet, og man har bla. a. rekonstrueret en komplet oliefabrik.

Når I har set jer mætte kan I passende gå ned i den smukke by, som nævnt er gåturen ikke lang, og det er nemt at finde ned til torvet.

Domkirken
Her ligger både domkirken og det gotiske rådhus fra det 13. århundrede.

Tempel
På pladsens nordside ligger det imponerende Augustustempel.

Triumfbue
Gå nu videre gennem byen til den imponerende Sergiernes Triumfbue

På gåturen tilbage til bilen kan i gå forbi indtil flere antikke byporte, ligesom man kan besøge det arkæologiske samt Istriens Historiske Museum på borghøjen. Personligt får jeg hurtigt nok af potteskår og skulpturer, så vi sprang de 2 museer over.

Hvis I har mere energi kan I køre ud mod Istriens spids, her ligger i udkanten af byen, den historiske Marinekirkegård, ikke speciel interessant men meget fredfyldt at gå rundt på.

Italiensk mindesmærke
Nu kan I passende begynde hjemturen og her tage vejen langs kysten, som ganske vist ikke er så hurtig, men meget smukkere.

I Plomin når I helt ud til kysten, og her er der et godt sted at gøre et rast. Til venstre for vejen ligger der på 1. sal et traktørsted, hvorfra man kan nyde udsigten og en forfriskning.

Smal yderfjord
Landsbyen ligger højt over en meget smuk fjord, som desværre skæmmes af et stort industrianlæg.

Endnu smallere inderfjord
Resten af vejen gennem Opatija til Rijeka løber helt tæt på kysten, og køreturen er en fornøjelse i sig selv.

Til top

Til velkomstsiden

Opdateret d. 5.12.2010