Dag 5
I dag er det dagen, hvor feriens højdepunkt skal opleves, besøg, hvad der kaldes intet mindre end Verdens smukkeste sted, Plitvicesøerne.
Kør ca. 40 km sydpå ad den smukke kystvej gennem Novi Vinodolski og Klenovica til Senj. Her drejer I til venstre ind i bjergene mod Otocac, og under opstigningen begynder de knap 40 kilometer virkelig at føles lange. De sidste 40-50 kilometer skal så bare overstås, men så skal det også for alvor gøre godt at få strakt benene, og det er der da så sandelig også rig lejlighed til
***** Plitvicka Jezera
Parker ved den nedre indgang, vandfald er altid smukkest nedefra, og den samlede niveauforskel er kun på ca. 150 m, og disse skal jo deles ud på flere kilometer.
Selve nationalparken strækker sig over ca. 20 ha og indeholder 16 små og store søer indbyrdes forbundne ved vandfald og fosse. Ikke mindre end 18 km trægangbroer og stier giver adgang til herlighederne, så sæt mindst 4 timer af til besøget, kedeligt bliver det aldrig, og heller ikke synderligt anstrengende.
Som et kuriosum kan nævnes, at borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien faktisk startede her, da serbiske soldater dræbte den kroatiske politiofficer og overtog nationalparkens administration.
Betal nu entre og gå over denne bro til parkens højeste vandfald, der med sine 75 m buldrer lodret ned.
Nyd den lune støvregn i det varme sollys.
Man må simpelthen gøre holdt hele tiden, snart for at beundre synet, snart for bare at nyde det - og her for billetkontrol.
Fossene og vandfaldene ser bare fantastiske ud, og lydkulissen er absolut heller ikke at kimse af.
Ved starten af en af de mindre søer stod vi overfor dette syn.
Det krystalklare vand tillod overalt, at man kunne se de fantastiske ting. Her er det fisk i rå mængder, andre steder forkalkede grene dybt nede.
På den næststørste af søerne er der færgesejlads. Der pendles med 2 færger, så ventetiden er begrænset, og der er en kiosk ved færgelejet, så man kan få slukket tørsten inden turen
Når man hele tiden har kigget på vandfaldene nedefra, kan det også være på sin plads at vende sig om og kigge højt ud over en af de smukke søer.
Før man ved af det, står man ved bredden af den største sø, som strækker sig temmelig langt, men da det sikkert er begyndt at snurre lidt i fødderne, er der heldigvis kun et par hundrede meter hen til den øvre indgang, hvorfra man i traktorbusser bliver fragtet tilbage til den nedre.
Vel ude af bussen kan man på vej over til bilen betragte såvel denne bro som den på det første billede.
Nu er det vist på tide at komme hjemad og få hvilet fusserne, men med de mange fantastiske indtryk i bagagen forekommer vejen slet ikke så lang.
På vej hjem til Selce stødte vi i 2000 på en del minder om, at der for mindre end 10 år siden rasede en uhyggelig borgerkrig i dette smukke land.
Til top
Til velkomstsiden
Opdateret d. 5.12.2010