Dag 7

****  Obersalzberg

Igen mod nord og ind i Tyskland.

Halvvejs mellem grænsen og Berchtesgaden peger et skilt til venstre mod Obersalzberg.
Hvis I er historisk interesserede, så oser historien ligefrem ud af lokaliteten. Her lå Hitlers sydlige fæstning, hans og de andre pingers sommerresidenser og hans receptionshus, ørnereden Kehlsteinhaus.

Besøg Hotel Türken, som også var hotel, før nazisterne overtog hele bjerget.

Hotel Türken dengang

Dengang

Hotel Türken nu

Nu

Bunkergang

Fra hotellet er der adgang til de gigantiske bunkeranlæg, som hele bjerget er spækket med, en dyster og meget spændende oplevelse. Hav skridsikkert fodtøj på, det er en smule glat at færdes dernede.

Ikke så langt herfra ligger også nu det nye historiecenter Dokumentation Obersalzberg

I sommeren 2006 nåede vi så at aflægge centret et besøg, til min gru måtte jeg erkende, at Obersalzberg ikke er til at kende igen, men selve centret er flot og informativt.

Dokumentation Obersalzberg

Fra den nyanlagte kæmpe P-plads er der kun en kort spadseretur ned til centret, hvis gavl er holdt i samme stil som det daværende Hotel Platterhof.

Indenfor

Indenfor beskriver centret epoken, fra, hvor nazisterne fordrev den almindelige befolkning indtil det endelige sammenbrud i 1945.

Bunkerindgang

Adgang til noget af bunkerne er der også herfra, og de her fremviste gange er fuldt på højde med dem fra Hotel Türken.

****  Kehlsteinhaus

Fra Hotel Türken skal man kun køre et par hundrede meter længere op ad bjerget til den store parkeringsplads.
Her er plancher og info om de historiske begivenheder, og herfra går busserne til Kehlstein alt. (engelsk side), et lille forbjerg, hvor Hitler i 30'erne byggede sit repræsentationshus.

I dag ejes stedet af det tyske alpine skiforbund og er et meget besøgt udflugtssted med restaurant.

Tag en bus og nyd udsigten op ad den fantastiske bjergvej med ankomst 100 m fra toppen.

Tunnellen

Derfra går turen til fods 200 m ind i bjerget.

Elevatoren

Inde i bjerget bringer en forgyldt elevator, årgang 1936,  jer direkte op i restaurantens foyer.

Udendørs

Opholdet og udsigten er enestående. Læg mærke til de store sorte fugle, Dolmer, som tigger mad ved de udendørs borde, de er bare helt suveræne. De kan også opleves på Eisriesenwelt - turen ved liftens øvre station.

Når I har set jer mætte, tag da bussen ned igen (der kan være nogen ventetid) og kør hjemad.

**    Roßfelder Hochalpenstraße

På den anden side, hvis I ikke har fået nok af bjergveje, kan I på hjemvejen fra P - pladsen køre direkte mod øst de ca. 10 km til Roßfelder Hochalpenstraße, (gebyr), en rundtur af usædvanlig smuk karakter, beliggende direkte på grænsen, og hvorfra udsigten strækker sig fra syd for Hallein til langt ind i Tyskland. Man kan faktisk også se nogle af vejens broer, når man kører nord for Hallein.

 

Til top

Til velkomstsiden

Opdateret d. 5.12.2010