Dag 2

***** Eisriesenwelt

Eisriesenwelt

Stå tidligt op og tag bussen fra torvet til Eisriesenwelt, verdens største ishule, man kan også køre selv, men risikerer at måtte parkere temmelig langt fra kabineliften, som bringer én op til indgangen, og gåtur får man nok af i hulen. Andet link
Turen tager alt i alt 4 - 5 timer heraf 1 - 1½ time i hulen, det er anstrengende (700 trin op og ned), det er koldt (0° celcius), men det er en oplevelse for livet.

Få noget let at spise, hvil en time eller to og brug så eftermiddagen til at tage gåturen op til borgen.:

****  Burg Hohenwerfen

Burg Hohenwerfen

Borgen Burg Hohenwerfen er en fantastik og uindtagelig fæstning, hvor middelalderen emmer ud af hver en krog.
En "Führung" giver et rigtig godt indtryk af borgen og livet i middelalderen.
Det var i øvrigt her, at man i tresserne indspillede Allistar Mcleans "Ørneborgen".

Umiddelbart uden for borgmuren kan man opleve et falkonershow, hvor fritflyvende ørne, falke og gribbe rigtig kan give én sommerfugle i maven.

Jeg vil vædde et glas Stiegl eller Kaiser Bier på, at I efter en sådan dag vil sove godt i den friske bjergluft.

 

Til top

Til velkomstsiden

Opdateret d. 5.12.2010