Hvis du hor i Okor er det en god ide at starte herude nord for lufthavnen, hvis du bor inde i byen, ville jeg tage herud sidst på dagen.
I forgårs besøgte du jo krypten, hvor attentatmændene fra drabet på Reinhard Heidrich blev dræbt
Men drabene på dem var langtfra den eneste sanktion, som hans efterfølger som rigsprotektor Karl Hermann Frank organiserede.
Under den straks efter attentatet indførte undtagelsestilstand gik man med hidtil uset nidkærhed og brutalitet efter attentatmændenes forbindelser.
Under denne jagt stødte man på navnene Lidice og Lezaky.
December 1941 blev adskillige faldskærmsjægere sendt ud over Böhmen og Mähren, en gruppe fandt et skjulested i Lezaky.
Her gemte de bla. a. deres radioudstyr, som blev brugt til organiseringen af Operation Anthropoid, attentatet på Heydrich.
Den omstændighed kan naturligvis ingenlunde retfærdiggøre, at alle landsbyens 33 voksne blev henrettet og byen jævnet med jorden, men en vis form for logik er der i, at det var netop denne landsby, det gik ud over d. 24/6 1942. Byen blev aldrig genopbygget, der er nu markeringer på stedet, hvor husene lå samt et lille museum.
Ganske ander ledes forholder det sig med Lidice
Et fejlagtigt rygte, som kædede attentatmændene sammen med Lidice, udløste her masakren, hvor alle mænd over 16 år blev henrettet, kvinderne sendt i KZ, hvor 60 af dem døde, mens byens 105 børn blev ført til et slot i nærheden, hvor 82 af dem blev gasset, mens 6 døde under forskellige omstændigheder.
De 17 overlevende kunne efter krigen vende tilbage til Lidice, 9 af dem var blevet adopteret af tyske familer.
Den 10/6 1942 blev byen brændt ned og jævnet med jorden.
Nu om stunder er byen genopført vest for det oprindelige sted, som nu indeholder et dokumentationscentrum, som vi nu vil besøge.
Fra parkeringspladsen er der kun få skridt ind til det det smukke og pietetsfulde mindesmærke. Her er du på vej forbi den første lille udstilling, og på den anden side af pladsen ses dokumentationscentret.
Herinde vises der forskellige film, som hver for sig dokumenterer den frygtelige tragedie, der ramte byen.
Her står du midt på pladsen, i baggrunden den smukke rondel med kolonnader på begge sider.
Her er du så gået tættere på.
Inde i rondellen dette metal mindesmærke, jeg har ikke kunnet finde informationer om, hvorvidt det er konstrueret til at kunne give en flamme.
I begge sider af kollonaden er der relieffer, denne skildrer situationen, hvor børnene skilles fra deres mødre.
Ude af selve monumentet og ned, hvor det meste af landsbyen lå. Ufatteligt, at så smukt et sted har rummet sådan en tragedie.
Vender man sig om, kigger man op mod mindehallen under pladsen.
Monumentet over de 82 børn, der blev gasset i Chelmn. Monumentet blev blandt andet financieret via indsamlede midler fra Danmark.
Henrettelsesstedet og massegraven fo de myrdede mænd med mindemuren i forgrunden og skulpturen til højre.
Stående helt tæt på melder den tanke sig, at hvis man havde haft hat på, ville man vist helt automatisk tage den af i respekt for de døde.
Vi går over den lille klukkende bæk og står foran det, der er tilbage af den smukke landsbykirke.
Også skolen led den samme skæbne, som resten af byens bygninger. Foran fundamentet ses skulpturen af den grædende mor med sin pige, som hun skal skilles fra.
På tilbagevejen er det tid for et besøg i den meget smukke rosenhave. Denne huser et ikke andetsteds set antal af rosearter, donaret fra det meste af verden, herunder Danmark.
Dette fredfyldte lille springvand leder ikke tanken hen på mord og drab, så brug noget tid her for at få stemt sindet i positiv retning.
Så er det på tide at aflutte ferien i den vidunderlige by, Prag.
**** Petrinhøjen
Hvis I er kørt i bil fra Lidice, så find et sted at parkere i nærheden af sporvognsskinnerne, bilen vil kun være i vejen på den vidre færd.
Hop på Tramm'en og stå af i bydelen Mala Strana på gaden Ujezd, hvor dalstationen på den historiske kabelbane ligger.
Den nuværende bane er fra 1932, hvor den afsløste den oprindelige fra 1891, som fra starten var drevet ved hjælp af vand, man fuýldte vand på den vogn, som var i top,
så den med den forøgede vægt så kunne trække den nedre op, mens den selv gled mod bunden. Der er og var dobbeltspor på midten af strækningen, hvor de 2 vogne krydser hinanden.
For enden af den lille, blinde sidegade går du ind til banen.
Jamen, lad os så komme afsted deropad.
Her på dobbeltsporet passerer vognene hinanden på halvvejen.
Kommet ud på toppen af Petrinbakken er det første, man støder på, endnu en vidunderlig rosenhave.
Gå nu op mod Prags svar på Eifeltårnet, Petrintårnet.
På vejen derhen kan du benytte lejlighedeb til at besøge Prags spejlkabinet i denne smukke bygning.
I et spejlkabinet er der jo sjove spejle, der forvrænger, men de er jo ikke lette at fotografere, men på vej ud er der også flotte historiske scenarier at betragte.
Tårnet er 63,5 m højt, bygget i 1891 og således ældre en Eifeltårnet,
Gå bare ind, der er ingen elevator, kun trapper, men udsigten deroppe er alle strabadserne værd, man kan ogsø nøjes med at gå op på første platform.
Her vuet over floden til den gamle by, nede til venstre Karlsbroen og til højre i baggrunden Prags ny fjernsynstårn, som også er et besøg værd.
Til den anden side ligger Prags mægtige borganlæg, som er sidste station på denne dag. Midt i anlægget ligger den store St. Vitus katedral.
Gå nu tilbage til kabelbanen og kør ned til Ujezd, hvor du hopper på den tramm, der kører op til borgen, linie 22, hvis jeg husker rigtigt.
***** Borganlægget
Stå af sporvognen ud for dæmningen, der fører over til borganlægget
På vej over dæmningen møder du dette syn af den flotte port.
Kigger du til venstre ude på dæmningen, ser du det mægtige krudttårn.
Kommet ind ad porten åbner den smukke forgård sig
På vej til vagtafløsning, som udføres hver fulde time. Bagved ses informationen, hvor man også køber billetter.
Du kan købe entre til enten 5 eller 10 af stederne, jeg vil anbefale de 5, hvis du herefter har energi nok, kan du altid købe 5 mere.
Lige et stemningsbillede fra den smukke forgård, inden vi bevæger os ind i hovedgården.
Kommet indenfor står vi overfor Prags domkirke, den store Sct. Vitus katedral.
Synet tager næsten luften fra én, og så kommer problemet med at kunne komme langt nok fra for at kunne fotografere hele kirken på én gang, her med ryggen mod muren og brændvidde 10.
Kirkens skatkammer rummer Tjekkiets kronjuveler, bla. a. Vaclav Kronen fra 900 tallet, over hvilken der hviler den forbandelse, at den, der uretsmæssigt sætter den på hovedet,
vil lide en voldsom død indenfor et år, og herefter vil samme skæbne blive hans søn til dels.
D. 19. november 1941 besøgte Reinhard Heydich kirken og skal efter sigende have sat kronen på sit hoved for at spotte tjekkerne og deres nationalhelt, Vaclav.
Vaclav er for tjekkerne, hvad Holger Danske er for os, og hvordan det gik Heydrich, har vi jo beskæftiget os med. 24. oktober 1943 cyklede hans ældste søn, Klaus ud foran en lastbil og blev dræbt.
Indenfor er kirken helt overdådigt udsmykket, dette billede gør den slet ikke retfærdighed.
Rundt i kirken er der det ene smukke glasmaleri/mosaik efter det andet, her en smagsprøve.
Som ved et mirakel gik alle de besøgende pludselig væk, så jeg skyndte mig at skyde dette.
Her er så et af de absolut smukkeste vinduer, som kirken kan byde på.
Kommet ud af den prægtige kirke er det tid til at kigge sig om i selve gården.
På sydsiden af pladse ses det gamle kongepalads, ad dette pompøse indgangsparti er der i dag indgang til præsidentens kontorer.
På bagsiden af katedralen finder du Basikika Sct. George, som du også bør besøge.
Kirken er byens ældste fra 900 tallet, og i dag fungerer den som koncertsal, akustikken er bare skøn.
Bag Basilikaen ligger det berømte gyldne stræde. I de små huse, som oprindeligt var boliger for borgens vagter, er der indrettet et hav af butikker.
Ude af strædet er du på denne lille plads, hvor indgangen til Daliborka tårnet, Prags pendant til Blåtårn, er.
Foran indgangen støder man på denne makabre skulptur, som sætter tårnets funktion i relief.
Her kan man tage en slapper, inden man går i dybden med rædslerne.
Som billedet indikerer, er man ikke på vej til et af denne planets hyggeligste steder.
Her er stort udvalg af middelalderens torturinstrumenter, gennem hullet i midten blev fangerne smidt 5 m ned på stengulvet.
Her er så yderligere et udvalg at studere, hvis man har mave og nerver til det.
Kommet ud i den friske luft er det tid til at vende næsen tilbage, én ting vil jeg dog stadig anbefale at besøge paladset.
Besøget klares ved en hurtig rundgang, men den gigantiske festsal (63x16x13 m) kan man godt dvæle lidt ved. Som det kan ses, er loftet i særklasse.
Så er det vist på tide at finde en sporvogn og komme hjem til hotellet igen og lade op til hjemturen med en god nats søvn.
Til top