Vi ankommer til Bastei efter en smuk lille køretur på små 20 kilometer.
På denne dag er det så tid til at komme videre, enten hjemad, hvis man er mæt, eller på en videre færd gennem det skønne landskab.
Vi ankommer til Bastei efter en smuk lille køretur på små 20 kilometer.
Bastei er den mest besøgte attraktion i den tyske del af "Schweitz".
Efter at have parkeret på den store P-plads er der ca. 5 minutters gang hen forbi det smukke hotel før naturen udfolder sig på sin allersmukkeste måde.
Allerede gåturen byder på et fantastisk vue ud over klippepartierne.
Her ses udsigtsplatformen, hvorfra udsigten er ubeskrivelig.
Et billede siger mere end 1.000 ord, nyd det bare, i baggrunden ses den imponerende klippe Lilienstein.
Mætte af synet er det tid til at bevæge sig over den fantastiske Basteibrücke.
På den anden side af broen ligger så klippeborgen Felsenburg Neurathen, hvorfra piratriddere drev deres uvæsen.
Kommet tilbage til platformen er der tid til at nyde synet endnu en gang.
En lille køretur yderligere.
Hvis du har luft i lungerne, vil jeg anbefale en lille tur på et kvarters tid og besøge Lilienstein, som antydet under "Dag 2"
Sådan ser den smukke klippe ud lidt på afstand.
Parker på P-pladsen i skoven, og herfra vil jeg anbefale at sætte kursen mod den sydlige rute.
Her er opstigningen stadigvæk forholdsvis human.
Her går det så løs for alvor.
Kommet op udsigten fantastisk, selv om vejret er dårligt.
På trods af disen kan man vist godt skimte Bastei hotellet på toppen af klippen..
Disse 2 piger fra henholdsvis Schweitz og Canada fik jeg en hyggelig snak med deroppe.
Vi byttede kameraer, så vi hver for sig kunne dokumentere, at vi havde været på toppen.
At der virkeligt er tale om Lilienstein, bevises vist bedst af Königsstein i baggrunden til venstre.
Hvis man vil belønne sig selv for at have udholdt, er der midt på plateuet et lille værtshus.
Undervejs derhen støder man på resterne af den borg, der i tidernes morgen har ligget deroppe.
Er vejret med dig, er det skønt i haven, ellers er det hyggeligt indenfor i krostuen.
Inden vi sætter kursen mod Prag, den gyldne stad, er der tid til at gøre et rast ved højvandsdæmningen
Dæmningen tjener til formål at beskytte Lauenstein og andre lavere liggende byer mod det højvande, som prognoserne forudser komme 1 gang hver 200 år.
tående på den lille P-plads ved søen tager bygningsværket sig flot ud på sådan en smuk sommerdag.
Fra toppen af dæmningen er udsigten over søen ikke mindre imponerende, man får lyst til en dukkert, og faktisk bruges den som badesø.
Som det kan ses her, bruger bikinipiger også lejligheden til at bade deres heste.
På den anden side ligger så kontrolbygningen, hvorfra man regulerer gennemstrømningen, bemærk serpentinervejen i baggrunden.
Dømningens dimensioner taget i betragtning siger det vist noget om, hvilke nedbørsmængder man (med rette) frygter i bjergene.
Turen går nu videre mod Prag, jeg vil foreslå at køre videre mod skisportsmekkaet Altenberg og herfra følge de gamle hovedvej mellem Dresden og Prag på den videre færd.
Man krydser grænsen på toppen af bjergkæden, men bare rolig, vejen er glimrende, og alle kan køre her.
Men det går bare nedad og nedad mod Teplice, som omkring Årtusindskiftet var verdens største udendørs bordel med flere end 10.000 prostitutierede.
I dag er der mere styr på tingene, og de prostituerede er stort set væk fra gaderne.
Jeg vil personligt anbefale at slå kvarter uden for Prag, jeg valgte den lille by Okor ca. 20 km nord for centrum.
Jeg valgte byens eneste hotel, Hotel Okor
Det lille hyggelige familiehotel er ideelt til folk med børn samt andre, der ikke er til det vilde natteliv.
Maden er fremragende, og der er rigtig hyggeligt både ude og inde.
Byens vartegn er denne smukke borgruin, som absolut er et besøg værd.
Hvis du foretrækker at bo i byen, kan jeg anbefale Hotel Stary Pivovar i bydelen Motol.
Det gamle bryggeri er nænsomt ombygget og ligger ud til vejen, hvor der både kører sporvogne og busser det meste af døgnet.
Ikke et billigt hotel, men fremragende værelser og service.
Man kan godt ane, at bygningen ikke altid har været hotel
I den hyggelige gårdhave, som er godt afskærmet, er det rart at sidde og nyde lidt til ansigtet om aftenen.
Hvis du søger efter noget billigere, så ligger hotellerne Comfort Hotel og Fortuna Vest 750 meter længere ude af Plzenská, som vejen hedder.
Indganspartiet til det typiske turisthotel, som er en glimrende løsning for rejsegrupper.
Som det fremgår af billedet, er der vist til at få et værelse her. I baggrunden anes hotel Fortuna Vest.