Igen går turen som ved dag 2.
*****Pravcicka Brana
I dag er det så tid til "kongeetapen, hvis vejret er med.
Og efterhånden skulle jo efterhånden være kommet op i omdrejninger, og det er godt, for dagens tur er ikke helt uden anstrengelser.
For i dag går turen op til Europas største og verdens næststørste naturbro Pravcicka Brana.
Igen går turen som ved dag 2.
Denne gang går vi imidlertid forbi indgangen til kløften og fortsætter med vejen rundt om hjørnet.
Når I igen ser dette møllehjul, men fra den anden side, vil ben og fødder nok være lidt ømme.
Som man kan se på billedet, holder der biler længere oppe, der er der P-plads, så man kan også tage bilen hertil.
Nogle vælger at smide bilen i vejkanten for at spare P-afgiften og for ikke at gå så langt.
Det kan ikke anbefales, der uddeled P-bøder, som selv efter danske forhold er hampre, med rund hånd.
Fra møllehjulet til der, hvor opstigningen begynder ind i skoven, er der cirka 1,5 kilometer.
Opstigning er måske så meget sagt, der er tale om en sti, som i adstadigt tempo kan forceres uden nogen form for klatring.
Efter en god times gang kan man så over sig se det smukke traktørsted.
Lidt højere oppe åbenbarer naturen så dette imponerende syn af broen
Nået helt op står man så foran indgangen, hvor der skal betales en beskeden entre.
Fødderne længes måske efter at hvile lidt, og det kan tænkes, st maven knurrer, og tørsten plager.
Stående under broen er der udsigt til det lækre traktørsted, det kan være en kamp at få et bord, men når det lykkes, er det skønt.
Herligt at slappe lidt af og få genopladet batterierne.
Der er rige vandringsmuligheder oppe over broen og traktørstedet.
Efter at have resttieret er det tid til at begynde nedstigningen, turen føles nu endnu smukkere og slet ikke så anstrengende.
Så er vi nede ved møllen igen, og nu er der så kun 700 m ned til centrum, hvor resten af dagen kan tilbringes.
Har du ikke fået nok for i dag, vil jeg anbefale en bådtur på Elben.