Herfra er gaden ca. 700 m lang.
Nyd et godt morgenmåltid, så batterierne er ladet op.
Gå nu langs med bifloden modstrøms gennem den lille sivegade.
Herfra er gaden ca. 700 m lang.
Der er ingen entre, før man skal ud at sejle på den opdæmmede del af kløften, så klø bare på.
Turen ind i kløften er på én gang smuk og lidt skræmmende, alt afhængig af årstid og nedbørsmængde er den lille flod enten en rislende bæk eller frådende vandmasser.
Efter ca. et kvarters afslappet gang nærmer man sig dette syn.
Herfra foregår udskibningen, hvorfra turen på den nedre sø tager en ½ times tid.
En båd i fast rutefart kommer ind for at hente dig.
Religiøs skulpturkunst kan man også nyde undervejs
Sejlturen er utrolig smuk og fredfyldt.
Et lille kunstigt vandfald kommer I også under, inden turen ender i den øvre havn.
Her er man ca. 50 meter fra færgelejet.
Nu kan man gå 200 meter videre ind i bjergene, og her støder mn så på et lille traktørsted, hvor man kan få slukket tørsten, få lidt let mad og eventuelt gå på toilettet
Går man nu herfra videre mod Wilder Klamm, så er stien nu for en stund domineret af gallerier.
Denne del af turen er ret spektakulær, så jeg vil anbefale at snuppe turen herop med
Her ved denne port kan det være naturligt at vende om, hvis benene er ved at være lidt ømme.
Ellers kan man gå videre op til næste havn, hvor man kan blive sejlet videre på søen i Wilder Klamm.
Personligt synes jeg ikke, at det sidste er anstrengelserne værd, så jeg vil foretrække at tage tilbage til byen og nyde atmosfæren.
***** Festung Königsstein
Få lidt i maven, og hvis kræfterne er til det, så kan eftermiddagen bruges til at besøge Festung Königsstein.
Kør tilbage langs floden og følg vejen ind i Tyskland, hele turen er små 18 km lang.
Allerede på lang afstand kan I se det næsten 10 ha store fæstninganlæg tårne sig op
Der er et udmærket parkeringshus, hvor vejen ender.
Herfra kan man vælge at gå de sidste 10 minuttr op til indgangen, eller tage dette lille tog.
Ved togets endestation møder man dette imponerende syn, mon fortet har været let at indtage?
Kanoner som denne har været opstillet hele vejen rundt på fortet og har kunnet sænke ethvert skib på vej op eller ned ad Elben.
Ud for fæstningen danner floden en gigantisk hestesko, som har udvidet skudfeltet på floden betragteligt. I haggrunden ses Lilienstein, som kan bestiges ad stier.
Den flade klippe lidt tættere på, jeg vil senere beskrive bestigningen.
På rundturen atøder man på ammunitonsdepoter over alt.
Et af depoterne, som i dag bruges til mere fredelige formål.
Den store lagerbygning med den dybe kælder, der engan husede verdens største vinanker, som kunne rumme hele 238.000 liter vin.
Der er adgang til kasematterne, nogle dog kun i forbindelse med rundvisninger. Her opbevarede man mad og drikke i kølige omgivelser.
Hvor turen nedad stiller krav til øjnenes omstillingsevner, så er det benene, der strabadseres under opstigningen.
I modsætning til det næsten lige så store fad på slottet i Heidelberg (225.000 liter) overlevede dette ikke på grund af dårlige materialer og håndværk.
Man har i stedet angivet dets gigantiske dimensioner ved hjælp af tomme vinflasker. Dette syn ser man kun under en guidet rundtur.
Den underjordiske ammunitionsfabrik ser man også kun under en guidet rundtur. Men det er til at betale sig fra, 2€ mener jeg.
Det store pumpehus er så absolut også et besøg værd, personalet er flinkt til at lave små demonstrationer af dybden.
Her er så et kig ned i brønden, som med sine 152,5 m er verdens 3. dybeste.
Der er et hav af udstillinger deroppe, både med og uden våben, her ses i Neues Zeughaus et granathylster fra verdens til dato største kanon DORA, som blev brugt i WWII til at bombe fæstningen i Sevastopol på Krim.
I Altes Zeughaus er effekterne ældre, men ikke mindre imposante, her en kanon brugt mod skibe og landstyrker.
Disse morterer kunne skyde kugler i en stor bue og ramme umiddelbart neden for klippen.
En lille kuriøsitet. Fæstningen er op gennem historien blevet flittigt benyttet til internering af krigsfanger, senest i WWII.
Én eneste fange er det lykkedes at flygte, d. 17/4 1942 firede Henri Giraud, den tilfangetagen chef for den franske 9. arme sig ned af klippen i hjørnet på billedet her og undslap mirakuløst via Schweitz til det ikke besatte Vichy-Frankrig.
Jeg kunne lægge mange flere billder op af dette skønne sted, men vil nøjes med at anbefale at afsætte den nødvendige tid til besøget. Det fortjener både de besøgende og fæstningen.
Der er forskellige muligheder for forplejning deroppe, lige fra de sædvanligt velsmagende tyske pølser til gourmetmad.
Men det er vel efterhånden tid til at vende næsen hjem til hotellet for genopladning af batterierne, vil dog lige anbefale en lille afstikker undervejs.
I rundkørslen umiddelbart nord for fæstningen kan man køre ned til den lille kurby Rathen, som ligger på begge flodbredder.
Herfra er der en glimrende udsigt til Bastei med hotel og den berømte bro, som jeg senere vil beskrive, hvis du kigger godt efter, kan du finde den.
Den mest berømte af udflugtsbådene mellem Dresden og Decin kom lige forbi, men selv uden den kan man vist let opfatte, hvor idyllisk byen er.