Skinkeschnitzler i basilikumsovs

 

 

Det behøver ikke altid være brun sovs.

Denne lette ret er et glimrende alternativ, når man ønsker at hylde dette princip.

 

Ingredienser

2 personer

1 spiseskefuld olivenolie (raps- eller majsolie kan også gøre det)
2 skinkeschnitzler á ca. 150 gr eller 1 tilsvarende tung skinkemignon
1 teskefuld groft salt
1 teskefuld groft peber
1 spiseskefuld basilikum
20 gr smør
½ l kogende vand
1 klar bouillonterning
1½ dl piskefløde

Ingredienserne er listet op i den rækkefølge, hvori de skal anvendes

Panden er 21 cm i bunden og 6 cm høj, skærebrædtet er 25*15 cm.

Forarbejdning.:

Hæld olien på panden og lad den blive varm.

Tør schnitzlerne med et stykke køkkenrulle.

Krydr dem med salt og peber og lad dem hvile et par minutter.

Krydr med basilikum.

Svits schnitzlerne på begge sider og tilsæt smør.

Lad snitzlerne stege 3-4 minutter på hver side ved svag varme.

Tilsæt vand og bouillonterning.

Lad retten simre ved svag varme under låg.

Når det er mørt efter 10-15 minutter tages kødet op og hviler tildækket.

Tilsæt fløden under omrøring og lad sovsen koge ned til en passende konsistens.

Smag til og læg kødet tilbage i sovsen indtil det atter er gennemvarmt.

Retten er klar til servering.

Som tilbehør anbefales kartofler og grøntsager.

Drik tør rødvin og koldt vand til.

Tiloversbleven sovs kan fryses og senere spises til f.eks medister, karbonader eller koteletter.

Hvis du synes, at nedkogningen tager for lang til, kan du evnt. jævne med lidt Maizena.

Velbekomme

 

Til top

Til velkomstsiden

Opdateret d. 5.12.2010