Dag 9

***   Cap Fréhel

Kør igen ud til Pontorson og drej til højre ad N176 mod Brest.

Kort efter Dinant drejer I af ad D794 mod nord og Plancoët. Kør igennem denne og Matignon og videre ad D786 til St-Aide, hvor i ad D16 sætter kursen yderligere mod nord til Cap Fréhel.

Her er der barskt

Parker og gå ud på pynten og oplev dette stykke uforfalskede natur, med dets sparsomme fauna og flora.

Svimlende dyb

Nyd opholdet på dette ekstreme sted, som nok er lige så barskt som Pointe du Raz uden at have dette steds ekstreme klimatiske forhold at slås med.

 

***   Fort la Latte

Når I er mætte ligger det lille middelalderfort Fort la Latte på et klippeskær.

Et nærmest uintageligt fort

Det var her Ricard Fleisher i 1958 indspillede The Vikings med Kirk Douglas og Tony Curtis.

Hængebro og port med faldgitter

Der er adgang via en hængebro og stedet er ikke uinteressant at besøge, den mørke middelalder nærmest emmer ud af hvert et hjørne.

Her støbes kugler

Som et kuriosum er der et lille kanonkuglestøberi.

 

***   Usine Marémotrice

Kør nu tilbage til Matignon og fortsæt nu ad D786 imod Ploubalay og herfra videre ad D168 mod St-Malo.

Kort før byen krydser vejen floden Rance, og her, hvor tidevandshøjden stadig er 13,5 m, har man verdens eneste tidevandskraftværk, Usine Marémotrice.

Gratis energi i massevis

4 gange i døgnet presses vandet enten ind eller ud af de gigantiske turbiner.

Bemærk, hvor lavvandet det er

Benyt lejligheden til at besøge udstillingen, nedgangen ligger på flodens vestside og ses her på billedet.

Her er skønt en sommerdag

Gå en tur frem og tilbage over det mægtige anlæg med turbineanægget, slusen og den opklappelige bro. Fra midten er udsigten over Rancesflodens udløb fantastisk.

 

***   St - Malo

Kør videre ind mod St-Malo, parker udenfor og tag en gåtur rundt i denne middelalder sørøverbys smalle gyder, atmosfæren er enestående.

En by, der emmer af atmosfære

Fra de store parkeringsanlæg er der kun et stenkast til den indre by.

Herude ligger Chataubriand begravet

Ved lavvande kan I benytte lejligheden til at gå ud til den lille ø Ile du Grand Bé

Der er også mulighed for at besøge borgen Chateau de St - Malo og akvariet.

Herefter er dagen vist gået, og I kan med god samvittighed køre hjem til Le Mont.

Behøver jeg at nævne, at regionen er hjemstavnen for produktionen af Cider, Pommeau og Calvados, gårdmanden laver alle tre ting i fremragende kvalitet, men ellers kan det købes overalt og kan varmt anbefales.

 

Til top

Til velkomstsiden

Opdateret d. 5.12.2010