Hvis interessen for det historiske er blevet vakt, også det nyere, så bør turen gå til Nordhausen.
Her ligger konzentrationslejren Mittelbau-Dora.
Jeg beskriver denne dag ud fra Bad Frankenhausen, men turen kan foretages både i starten og afslutningen af ferien.
Dette, fordi jeg først har besøgt stedet meget senere end resten af stederne.
Kør de sm¨50 km til Nordhausen, hvor de brænder den fremragende Nordhäuser Doppeltkorn.
Undervejs ind på arealet ser man museumsbygningen på nogen afstand.
Til venstre kan man se fundamenterne fra den banegård, hvor fangerne/slavearbejderne ankom til lejren..
På den anden side af vejen ligger indgangen til det underjordiske helvede.
Udenfor indgangen til museet støder man på denne topografiske oversigtsplan over området.
Indenfor præsenterer museet sig mest som et dokumentationscentrum med masser af plancher og information, denne ligtransportvogn er der dog også.
Hovedindgangen til den store lejrs lidelseshelvede.
Lejrens interne transportlokomotiv.
SS-vagternes opholdsrum med tårnet, hvorfra lejren kunne sættes under beskydning..
Den indre port til lejren.
Mindemuren i kobber relief.
Udsigt over appelpladsen indenfor indre port.
Fundamenterne fra kæmpebarakkerne står stadig som vidne for lejrens størrelse.
Den tidligere brandvagtsbygning huser nu forskellige relaterede udstillinger.
Lidt oppe over lejren finder man denne rekonstruktion af en barak.
Endnu et par meter højere op ligger det velbevarede krematorium.
På pladsen under krematoriet er der en mindetavle til ære for de menneskr af forskellig nationalitet, der ofrede helbred eller livet i lejren.
Lighallen i krematoriet.
Ovnene på den anden side af væggen til højre på billedet oven for.
På lejrens anden side ligger fængselsafdelingen, her vagtmandskabsbarakken.
Fundamentet fra cellebarakken ligger, som om det var nystøbt. I baggrunden nedgangen til henrettelsespladsen
På vej ned i bunkeren, hvor henrettelserne blev effektueret.
På bunden af bunkeren med udsigt til det sidste, delikventerne fik at se.
Hvis man er på en guidet tur, får man til sidst adgang til de underjordiske produktionstunneler.
Her er jeg på vej ind genne, bjerget.
Ankommet i hovedtunnelen støder man bag afskærmningen blandt andet på denne færdigt monterede V2 motor.
Vendder man sig 180°, står man foran den gigantiske tunnel med denne model af hele komplekset..
Via en gangbro er det muligt at følge tunnelen flere hundrede meter ind i bjerget.
Det er nærmest ubegrænset, hvad der i krigens sidste stunder blev efterladt i tunnelen.
Endnu et eksempel på efterladte motordele, som skulle have fragtet bomber mod England.
Besøget på dette uhyggeæige sted er til ende, og det er tid til at vende tilbage til Bad Frankenhausen eller andet sted, hvor fra I er kørt ud.
Til top