Som det ses nedenunder, var det et rigtig hyggeligt sted, vi fandt at overnatte, maden var heller ikke at kimse af.
Vi er klar til opbrud.
Kør efter morgenmaden ud i den lille bys nordøstlige ende, hvor I på vej op ad bjerget træffer på Panorama Museum.
Inde i den gigantiske tønde befinder der sig et gigantisk rundt lærred med dimensionerne 14 x 123 m. Motivet, "Frühbürgerliche Revolution in Deutschland", som er fremstillet af maleren, professor Werner Tübke, Leipzig, forestiller slaget i 1525 mellem bondeoprørshæren og rigshæren, som kostede 6.000 menneskeliv.
Slaget er af DDR-historikere blevet udlagt som forløberen for den socialistiske revolution, og er selvsagt meget omstridt i dagens verden, kunstværket og museet blev åbnet i 1989, kun 2 måneder før murens fald.
Da det ikke er tilladt at fotografere indendørs, er dette det eneste billede, jeg tog, håber, at det giver et indtryk af størrelsesforholdet.
*** Barbarossahöhle
Vel ude igen går turen om på byens nordvestlige side til den sagnomspundne Barbarossahöhle.
I forhallen kan man vente, indtil det går ind ad døren.
Hulen er Europas største gipshule, med fantastiske loftformationer og krystalklare søer.
Man har klargjort en trone til Barbarossa, hvis han skulle dukke op, og kronen ligger også klar.
Ude igen kan man nyde varmen på vej ned til bilen.
*****Konzentrationslager Buchenwald
Kør nu tilbage til byen og fortsæt herefter ad B85 til Kölleda. Her drejer i til højre og kører ca. 10 km. mod Sommerda.
Ved landsbyen Frohndorf støder I på et nyt stykke motorvej (2004), som I kan benytte til næste afkørsel ved Schlossvippach.
Kør herfra ad L1054. Efter nogle få kilometer kan I dreje til højre ad K9 til Markvippach. Her går turen til venstre ad L2139 via Bachstedt og Ballstedt til Hottelstedt. Her kører I så ad L157 til Konzentrationslager Buchenwald.
Parkeringspladsen, som mest af alt ser ud til at tilhøre et socialt boligkompleks.
Banegården, hvor de utallige fanger ankom i gods- og kreaturvogne.
Lejrens benzintankanlæg.
En utrolig trykket stemning følger én op mod hovedporten til fangelejren.
Her lades alt håb ude.
Lejrens fængsel ligger umiddelbart til venstre for hovedporten, mærkværdigvis på ydersiden af lejren.
I nogle af de mange celler er der indrettet mindeudstilling for de fanger, der har siddet der.
Den kæmpemæssige plads, hvor fangerne blev tvunget til at stå i timevis i såvel bidende kulde som stegende hede. Til højre portbygningen med fængslet, den gule lagerbygning til venstre er omkring 100 m lang.
Inde i den gule store bygning, som omtales under forrige billede, er der nu udstilling i 3 etager, denne ligvogn finder man for oven.
Lejrens kæmpemæssige vaskeri.
Ved ankomst til lejren blev fangerne lægeundersøgt og højdemålt.
For de svage fanger endte opholdet allerede under højdemålingen, for bag væggen stod en SS-mand klar til at åbne en luge og dræbe fangen med et nakkeskud.
Straks herefter blev ligene dissekeret og frataget alt af værdi, lige fra hud og knogler til guldplomber.
Herfra var der kun en dør indtil krematoriet, hvis 6 ovne kørte i døgndrift. Yderst til højre ses elevatoren som i den anden ende fra ligkælderen fragtede ligene af dem, der omkom under det daglige slaveri
Slidsken i ligkælderen, hvor man tømte trækvognene for deres makabre last. Krogene langs loftet blev brugt til at hænge fanger op i og der tortere dem.
Den før omtalte elevator set fra den anden side.
Efter den uhyggelige dokumentation, man bliver konfronteret med, virker det som en befrielse at begive sig ud i den skønne natur på vej ned til det største mindesmærke, tårnet.
Men også her indhenter fortiden én i form af den ene massegrav ved siden af den anden.
Én af mindelundene, der ligger ned mod Weimar ude i horisonten.
Kæmpemindesmærket, som kan ses fra både Weimar og Erfurt.
Igen var klokken blevet mange, og da vi næste dag ønskede at besøge Eisenach og Wartburg, gik det i den retning for at søge et logi for natten. Altså ud på motorvejen syd for Weimar og vestpå, ind i Eisenach og ad B19 fandt vi i Wilhelmsthal et hyggeligt og billigt logi, maden var ikke noget at skrive hjem om, men bedre end McDonald.