I lyset af de meget uheldige eksempler på useriøse fotografers misbrug af unge pigers tillid og måske naivitet har jeg fundet det nødvendigt at sikre såvel modeller som mig selv imod misbrug af hinandens tillid, modellerne af ovennævnte årsag, mig selv af den simple grund, at opdigtede beskyldninger om alt fra forulempning til voldtægt mod mænd jo desværre også florerer.
Oplæg til aftalens indhold tilsendes modellen inden fotosession aftales, og af mig underskrevne aftaler i 2 eksemplarer medbringes til sessionen. Mit eksemplar underskrevet af modellen vil jeg kræve udleveret ved sessionens afslutning.
Overordnet koncept.:
Forholdet mellem model og fotograf bygger på en af begge parter underskrevet aftale, som kan definere sessionens formål, honorar, muligheder og begrænsninger.
Formål.:
Kan eventuelt beskrive.:
Dato for sessionen.
Modellens og fotografens formål med materialet.
Locations.
Modellens påklædning.
Honorar.:
Kan eventuelt beskrive.:
Modellens honorar.
Fotografens honorar.
Honorering af kørsel.
Fortæring i forbindelse med sessionen.
Muligheder.:
Kan eventuelt beskrive.:
Hvad det ved sessionen og senere efterbehandling opståede materiale kan bruges til af parterne uden modpartens skriftlige samtykke.
Begrænsninger.:
Kan eventuelt beskrive.:
Hvad det ved sessionen og senere efterbehandling opståede materiale ikke kan bruges til af parterne uden modpartens skriftlige samtykke.
Bemærkninger til ovenstående.:
Da jeg er amatør på godt og ondt, beregner jeg mig normalt aldrig honorar for medgået tid og materialer. I tilfælde, hvor materialet skal bruges i kommercielt øjemed, vil jeg dog fravige dette princip, da det ikke er min hensigt ufrivilligt at komme i konflikt med professionelle fotografer.
Med hensyn til modellens honorar er tingene som udgangspunkt lidt anderledes, men kun lidt.
Kontant honorar vil kun komme på tale, hvor billederne er del af et bestillingsarbejde, og hvor der forud er indgået aftale om honorarets størrelse og brug af materialet.
Ellers vil der typisk være tale om én af følgende modeller eller en kombination af flere.
Foto for CD-ROM.
Foto for billedalbum.
Foto for kalender.
Hvis du har lyst til at stå model, og konceptet tiltaler dig, så send mig en mail.
Alt billed- og tekstmateriale på denne og de følgende sider er beskyttet af Lov om Ophavsret, lov nr. 569 af 9. juni 2006