Kør fra rundkørslen ved hotellet nordpå ad R24. Hvor den ender drej til venstre ad N533. Efter små 10 km kommer I til den lille landsby og kan opleve dette fantastiske bygningsværk.
***** Ronquiéres
For at overvinde en større højdeforskel på Bruxelles-Charleroi kanalen har det været nødvendigt at tage usædvanlige metoder i brug. Da højdeforskellen udgør ikke mindre end 68 m, og der kun er begrænset vand og plads til rådighed, valgte man i stedet for at bygge sluser at konstruere et slædeværk, hvor skibe på helt op til 1.350 tons bliver sejlet ind i en slags vogn, som så over knap 1,5 km bliver trukket op eller ned på 40 minutter og lukket ud i den anden ende.
Gør holdt for neden og betragt dette imponerende syn.
Kør nu op til tårnet og parker bilen. Indgangen er inde under rampen.
På vej ned gennem tårnet oplever i forskellige scenarier, bla. a. livet ombord på flodprammene, ikke helt uinteressant.
Gå nu udenfor og se skibene blive sluppet løs.
Jeg skal ikke her komme med de store historiske udredninger, de fleste normalbegavede danskere ved nok, hvem der her led sit Waterloo d. 18 juni 1815. Højen skyder 43 m i vejret, den indeholder 390.000 m³ jord, der er 226 trin derop, og løven, som ifølge legenden er støbt af kanonkugler fra slaget, vejer ikke mindre end 28 tons.
Køb en kombibillet til alle 3 attraktioner, og start med at gå ind i den enorme tønde, der indeholder Panorama Museum. Tønden er ca. 35 m i diameter, lærredet er 110 m langt og 12 m højt.
Her er et enkelt udsnit af det enorme lærred. Bagest midt i billedet kan man skimte Napoleon til hest.
Fra tønden går turen ind i en art multimediabiograf, hvor slaget visualiseres på flere måder og med et fantastisk link til nutiden. Og så er det ellers tid til at bestige højen, udsigten til slagmarken deroppefra er bare enestående.
Nede igen er det tid at få skyllet halsen i noget af det fantastiske belgiske øl.
Således vederkvægede er det tid til at køre ind til centrum. Parker så tæt på indkøbscentret som muligt, for klods op ad det og lige overfor kirken ligger Wellington Museum.
Nu er dagen vist ved at være gået, det er tid at få noget at spise, og jeg vil her komme med en anbefaling af de sjove. På vej tilbage ud af byen ligger der på vejens højre side en art mexicansk cantina, som det er en oplevelse at besøge, som det ses på næste billede, er huset let genkendeligt.
Her er vi i gang med velkomstdrinken, inden vi fandt ud af at hjælpe os selv, og inden det store rykind gik løs.
Godt mætte er det nu tid til at køre hjem til hotellet, der ventede jo en anstrengende dag.
Til top